Deadline Games i nyt samarbejde med Eidos
Danske Deadline Games, der i 2005 udgav Total Overdose, har indgået en samarbejdsaftale med Eidos. Ifølge den treårige aftale skal Deadline blandt andet udvikle ti spil baseret på Hanna-Barbera tegnefilmsstudiets figurer, der inkluderer kendte folk som Tom & Jerry, The Flintstones og Yogi Bear. Aftalen betyder, at Deadline har brug for en masse nye folk, så hvis du går og leder efter et job i spilbranchen, skulle du tage at kigge forbi Deadline's site.
Send en kommentar