Pas på grejet, flere indbrud i år
... julen 2007 tegner til at blive ekstra hårdt plaget
På ekstra godt på din konsol, din PC og din spilsamling i julen. Risikoen for indbrud er større end sidste år, og julen er specielt udsat, fordi næsten halvdelen af alle danske hjem, står tomme i juledagene.
Ifølge forsikringsselskaberne sker der fem gange flere indbrud på juleaften, end på et normalt døgn - og tal fra Rigspolitiet viser, at der i år allerede er sket 18% flere indbrud end samme tid sidste år. Men der bliver fanget færre tyve.
2007 tegner altså til at særlig slemt, og især fladskærme, PC'er og spillekonsoller er populære tyvekoster, fordi de er lette at sælge videre på det sorte marked. Der er god grund til at følge nogle råd, før man forlader huset til jul.
G4S er Danmarks største sikringsvirksomhed, og vil gerne sælge alarmer til os. Men de indrømmer, at mindre også kan hjælpe. Mere end halvdelen af indbrud begås af amatører med en skruetrækker, så blot ved at forbedre sine låse kan man nedsætte risikoen dramatisk.
"60% af de danske låse kan åbnes med såkaldte bankenøgler, som der er mange af i omløb. Kunderne har en falsk tryghed til deres låse," siger Kristian Durhuus, adm. direktør i G4S.
Udskiftningen af alle låsene her op til juledagen kan måske ikke nås, men ovenfor findes nogle af G4S' bedste råd til at undgå indbrud, og nogle af dem kan sagtens gøres i en fart.
Send en kommentar